2.plads ved D.M. i skoleskak.
Nr.Åby Skole havde 2 hold med ved danmarksmesterskaberne i skoleskak den 19 - 21 marts på Jyderup Skole. Bedst gik det i gruppen op til 6. klasse, hvor holdet sikrede sig sølvmedaljerne i hård kamp mod Åby Skole Århus, som blev nr.1 og Parkskolen Struer, som blev nr. 3, kun ½ point efter Nørre Åby.
Holdet, som ses på billedet bestod af: Træner Kasper Larsen, Marlou Bruus, Max Klitgaard, Simon Thimsen, Emil Harndahl, Patrick Sørensen og holdleder John Dahlberg.
Der blev spillet 9 kampe fra fredag til søndag, og Nørre Åby vandt 7 og tabte 2. Inden søndag lå Nørre Åby nr. 3, men med en god slutspurt med sejre på 4-0, 3-1 og 3½- ½ lykkedes det at opnå den bedste placering for et Nørre Åby hold i de 40 år, der har været spillet skak på skolen.
I gruppen op til 10 klasse, lå Nørre Åby til bronzemedaljerne inden sidste runde, men måtte se sig henvist til fjerdepladsen på trods af en sejr, da Jellebarken vandt større, og dermed passerede Nørre Åby holdet. Jyderup blev nr. 1, og Jetsmark nr. 2. Nørre Åbys holdet, som ses på billedet, bestod af Andreas Jakobsen, Martin Thimsen, Gustav Petersen, Rasmus Juhl- Hansen og Nicolai Andreasen med Arne Madsen som holdleder.
Af de særlige topscorerpræmier, der blev uddelt fik Marlou Bruus (billede ) og Martin Thimsen præmier.
John Dahlberg