Velkommen til
Nørre Åby Juniorskakklub's
hjemmeside

2 x fynsmestre for hold.

Fyns Skole Skak har med 24 deltagende hold afviklet de indledende kampe om mesterskabet i skoleskak. Nørre Åby Skole var med i toppen i alle 3 rækker og skulle derfor afholde finalerne fredag den 19. februar.

I ældste gruppe op til 10. klasse mødtes Stenstrup og Nørre Åby, og her var der aldrig tvivl om resultatet, da det blev til sejre på alle brætterne. 8 – 0 til Nørre Åby Skole.

Holdet var Andreas Jakobsen, Martin Thimsen, Gustav Petersen, Rasmus Juhl-Hansen og Nicolai Andresen.

Mellemgruppen op til 6.klasse mødte arvefjenden Krarup, som vi havde tabt til i de sidste 2 års finaler. I år gik det bedre, med en 5 – 3 sejr og såvel A som B holdet er nu fynsmestre og skal deltage i danmarksmesterskaberne for hold den 19 til den 22. marts i Jyderup.

Holdet var Emil Harndahl, Patrick Sørensen, Simon Thimsen, Marlou Bruus og Jonas Andresen

C.-holdet fik sølvmedaljer for en 2.plads. De tabte finalen til Frørup Skole med 6-2.

John Dahlberg