4.plads ved D.M.
Nørre Åby Skole deltog i week-enden med 2 hold ved danmarksmester-skaberne i skoleskak i Krarup på Sydfyn.
Hos spillere op til 10 klasse fik holdet en 7 plads selv om alle 4 spillere fra Nørre Åby er fra 7 klasse, så der er store muligheder for dem de næste par år, hvis de holder ved. De 4 spillere var Andreas Jacobsen, Martin Thimsen, Gustav Pedersen og Rasmus Juhl Hansen.
I gruppen op til 6 klasse gik det endnu bedre. Med 2 sejre , 3 uafgjorte og 2 nederlag var Nørre Åby holdet kun 1 point fra bronzemedaljerne, men var godt tilfreds med 4.-pladsen, da de samme spillere kan være med i samme række næste år. Holdet var Emil Harndahl, Emil Rasmussen, Marlou Bruus og Patrick Sørensen. Patrick blev holdets topscorer, da han vandt alle sine 7 kampe.
Der deltog 24 hold med 8 i hver aldersgruppe, så der var over 100 spillere og lige så mange ledere og forældre, som havde en dejlig oplevelse sammen.
John Dahlberg