Velkommen til
Nørre Åby Juniorskakklub's
hjemmeside

Nr.2 ved Danmarksmesterskaberne.

Andreas Jakobsen kvalificeret til Nordisk Mesterskab!

Danmarksmesterskaberne i skoleskak havde 6 deltagere fra Nørre Åby Skole ud af de i alt 180 spillere, som havde kvalificeret sig.

Mads Andersen fra Skanderborg var storfavorit i Andreas´ gruppe. Han blev for nylig nummer 5 ved ungdomsverdensmesterskaberne i Tyrkiet og har trods sine kun 15 år allerede scoret en international mesternorm. Derfor var det ret uheldigt, at Andreas trak ham i første runde, men efter det ventede nederlag vandt Andreas de næste 5 kampe, og med remis i de 2 sidste, sikrede han sig en suveræn 2.plads og dermed adgangsbillet til de nordiske mesterskaber i Sverige i februar.

De øvrige fra Nørre Åby klarede sig også fint. I ældste gruppe var Niels Bommersholt længe med fremme, men sluttede til sidst på en 9. plads. Martin Thimsen fik 3 sejre, det rakte til en 27.plads i næstældste gruppe. Simon Thimsen blev nr.17, og Patrick Sørensen nr.24 hos de 11-12 årige, og endelig sluttede Rasmus Heyat Wraae som nr.18 med 4 point hos de 9-10 årige.

John Dahlberg