Af Arne Bech Madsen

Efter blamagen i første runde var serie 1 holdet sat op til et forhåbentlig bedre resultat i udekampen mod Sydøstfyn. Det startede stille og roligt med en fornuftig remis på 2. brættet, hvor René delte med sin modstander. Der-efter tog pokker ved et par af vore spillere. Mads spillede som en drøm og vandt pludselig en dronning, samt fik et gevaldigt angreb for to lette officerer. Det så både let og flot ud. Også Davit vandt nu, og minsandten om ikke også Philip kunne notere et helt point, selvom han kort forinden havde været bagud.

Dermed var matchen vundet, og så gjorde det ikke så meget, at Ardak måtte ned. Tilbage sad jeg så. To gange havde min modstander tilbudt remis, selvom han førte med en bonde. Til gengæld havde jeg al initiativet, så vi blev ved. Jeg vandt den tabte bonde tilbage, og da min modstander nu var nede på det halve minuts tillægstid, skulle jeg blot finde gevinsten. Da der pludselig var en bonde i slag, snuppede jeg den. Problemet var dog, at sort nu kunne give en skak med dronningen og efterfølgende indkassere mit tårn. Øv!

Slutcifrene blev dog trods alt 3½ - 2½ til os.

 

Stillingen