af Arne Bech Madsen

Optakten til denne runde var ikke helt så ophidsende for holdlederen, som starten på turneringen havde været. Ganske vist kom der med det samme 3 afbud, men at finde reserver var denne gang ikke helt så indviklet.

Optimismen var således til at føle på, også fordi vi skulle møde FREM 3, som havde fået en mareridtsstart med et 1-7 nederlag til Faaborg. Det hele fik dog et ryk nedad, da der om eftermiddagen på selve kampdagen indløb et afbud fra Jacob. Det kostede en times sveden og 8-9 opkald på telefonen, før der var bid; men det var jo også med kort varsel.

Vel fremkommet i Odense kunne vi som det første konstatere, at FREM stillede op i en klart forstærket udgave, end de havde fremvist i indledende runde. Faktisk var de nu pludselig favoritter og stod til at vinde 5,7-2.3. På den baggrund var vores nederlag på 5-3 til at bære, men undervejs skulle vi have haft 4½-5 stykker. Kaare havde et spændende spil med pæne muligheder, men så begyndte han af uvisse årsager at spille for hurtigt. Ærgerligt! 0-1

Jeg selv sad som sidste mand og skulle bare vinde den overlegne stilling, vi var havnet i, Det kunne jeg ikke finde ud af, og da jeg så snuppede en forgiftet bonde, røg min dronning pludselig ud til højre. Pokkers også (og dumt), jeg havde jo ellers en topscorerværdighed at leve op til. 0-1.

Til gengæld havde både René og Benny fået fuldt udbytte. Jeg så ikke meget af deres partier, men de spillede uden tvivl strålende! Kasper havde fået remis i en lidt underlegen stilling, og det havde Buster også, oven i købet med en forventet score på kun 0.1, så flot, flot. Ardak fik klø, hvilket også var resultatet for Jan. Han måtte desuden lide den tort at blive mindet om, hvad vi i sin tid altid drillede hinanden med, da vi havde Marie Frank i klubben: du kan da ikke tabe til en pige!!

Næste gang har vi hjemmekamp. En torsdag aften i egen hule må da for pokker kunne lokke folk af huse, så vi ikke igen skal døje med alle de afbud.