Af Martin Lund

 

7 friske fyr og en meget træt holdleder drog d. 17. december til Sjælland, hvor Holbæk ventede på os med deres 1. hold af bundsolide mesterspillere. Vi havde 3 reserver med, da vi ofte er hårdt ramte i slutningen af december - heldigvis kan vi igen i år bryste os med, at reserverne spiller rigtig godt. 

Men vi skal til det, ellers ender denne historie med at vare indtil Påske. 

Vi startede godt ud, hvor jeg vil mene at de fleste stod bedre end deres modstandere. Mads på 2. bræt fik en masse spil med de sorte brikker. Kasper have hurtigt fået et godt pres, hvor hvid ikke rigtig ville noget. Carsten stod i mine øjne klart bedst og Jacob spillede friskt og skød sine bønder frem.  Dertil havde vi Thomas og jeg som havde en lille fordel, mens Jess og Jørgensen stod lidt mere presset. En fin start, hvor man godt kunne have frygtet, at vi blev rullet. 

Carsten var den første, som var færdig. Han pressede godt på og vandt også en bonde efter dronningebyt. Desværre overså han en manøvre fra sin modstander, hvor han fik byttet to officere af for et tårn - og ikke nok med det ville han forceret miste mere materiale. Havde Carsten lidt tidligere hevet i håndbremsen og spillet h3, hvormed modstanderen ikke kunne drille med Sg4, så vil jeg mene, at modstandere ikke rigtig har noget at skyde med. Det er selvfølgelig svært at sige, men min vurdering er, at Carsten stille og roligt bare presser livet ud af sin modstander. Et tab endte det med. 

Kasper blev den næste, som fulgte trop, og det var heller ikke positivt. Kasper havde modsat Carsten hevet i nødbremsen, hvor man måske skulle have overvejet det modsatte. Kasper havde fået sine bønder højt op på dronningefløjen, og alligevel turde modstanderen godt rokere langt. Da jeg var over at kigge, synes jeg Kasper stod klart bedste og modstanderen med de hvide brikker havde ingen trusler. Men skak er således at alt kan ændre sig, og pludselig fik han en masse spil, som resukterede i at Kasper stille og roligt tabte terræn og materiale. Øv!

Jess spillede remis efter at have været presset det meste af tiden. Jeg så det ikke, men jeg tror det endte med træktvang. Det var vigtigt, da flere stod mindre godt, dog kunne vi trøste os ved at Jørgensen havde fået overtaget og Mads førte med en bonde. 

Thomas var kommet i gevaldige problemer efter han overså en smart træk, hvor modstanderen vandt en bonde. Det ændrede spillet fuldstændig fra, at Thomas stod en smule bedre til tykt til tab. Tror vi var flere, som havde afskrevet nogen point fra vores topscores side, og jo flere træk der blev rykket desto mere sort så det ud. MEN i Nørre Åby Juniorskakklub giver vi aldrig op. Dertil tror jeg at modstanderen havde sat et point på kontoen lidt for pludselig, da han tillod Thomas en forceret mat i 2, hvilket Thomas selvfølgelig tog imod. En dejlig julegave og stillingen blev pludselig ændret til 2,5 - 1,5 til Holbæk. 

Jacob spillede remis i en stilling, hvor det svingede meget. Jeg så ikke så meget af det, da jeg var i gang med at brugte diverse midler til at friske mig selv op bl.a. virkelig sure clementiner. Da jeg var derover så han noget presset ud, men Jacob sagde dog, at han havde noget spil efter han fik tvunget en dronningeafbytning. 

Ulykken sket desværre på 2. bræt, hvor Mads havde stået bedst 75 % af spillet, og hvor hans modstander havde brugt rigtig meget tid. Det forlyder fra pålidelige kilder, at Mads afgav sin bonde og afviklede til et slutspil, hvor han havde set en gevinst. Det havde han også, men desværre var det ikke for ham selv. Vi måtte se vores 2. bræt lægge sin konge ned, og det gjorde ondt, da vi havde håbet på point herfra. Især efter gaven som Thomas havde skaffet. 

Jørgensen stod som sagt presset i starten, men da modstanderen spillede nogle upræcist havde det vendt spillet, og Jørgensen fik presset. Til sidst kunne han måske havde afgjort det hurtigere, men det var et super fint parti af ham, og han vandt sikkert. En god sejr at få ind på kontoen efter en mindre heldig præstation i Kalundborg.

4-3 til Kalundborg og tilbage sad jeg. 

Mit spil var lidt op og ned. Jeg stod fint i starten og spiste en pastasalat, hvilket åbenbart ikke gavnede min koncentration men medførte at spillet blev meget lige igen. Lidt senere kom vi ud i en kompleks masse-afbytning, hvor jeg spiste halvdelen af min marsbar + drak resten af min cola efter en forfærdelig syrlig clementin. Så kom min modstander til at stå lidt bedre. Dåsen blev fyldt op med vand, og idet valgte min modstander en forkert plan, hvor jeg fik byttet de sidste officere af, og hvor hans ene bonde stod helt alene. Vi endte ud i et slutspil med D + 3 bønder imod D + 2 adskilte bønder. Jeg skal ikke lyve her og sige, at jeg var sikker på en gevinst - det var jeg ikke. Og alle de planer jeg forsøgte virkede ikke. Men jeg fik byttet en bonde af, snydt hans dronning væk fra hans konge, som min dronning isolerede og derefter kunne jeg efter nogle skakker få placeret min konge, så der ikke var flere skakker og efter nogle træk tvunget en dronningafbytning. En dejlig sejt, ikke kun for mig selv men også for vigtigheden af 4-4 og at vi stadig kan sige at vi er ubesejret i denne sæson. 

Nu vil 1. holdet + reserver gå på juleferie. 

GOD JUL! :-)