Af Jess Nykjær

 

Over Jul og Nytår har undertegnede deltaget i diverse lyn og hurtigskak tuneringer. Her kommer en lille opsummering. Den 28/12-2017 var der Frem Open, Brian og Jess var med. Med afvekslende resultater. Brian lavede en lang, lang rokade så slap han heldigvis af med en masse belastende rating. Pludselig er der dukket et Elo tal op ud for hans navn, så velkommen i klubben. Det får han brug for, når vi smutter til Tjekkiet. Undertegnede var for første gang i øverste gruppe. Det startede rigtig godt med at jeg bankede Kristoffer Dyrgaard. Senere kom der nogle nuller, da vekslende modstander var så flabet at slå, nogle brikker der slog i slag, men alt i alt en godkendt turnering.

Den 30/12-2017 stod den på Tysklands tur med Sven Judas. Det var ganske hyggeligt, selvom jeg var en smule irriteret, da jeg tabte 3 partier i den indledende runde, hvorefter jeg måtte tage til takke med at vinde C-gruppen. Heldigvis havnede de 3 sejrende i gruppe A og B, her i blandt Svens kammerat, der vandt gruppe-B. Sven skal selvfølgelige have et stort tillykke med de flotte chokolade nisser, han vandt med sin 3 plads, i gruppe-C. Det var alt i alt en hyggelig dag i det tyske, hvor mit tysk blev bedre og bedre, i takt med antallet af øl der flød inde bors. Til sidst var det nærmest flydende.

Nu kommer vi til den 05/01-2018. Hvor jeg var nået til Middelfart. Nr. Åby var den fynske klub der deltog, med flest deltagere. 8 mand høj, Kaare Basse, Brian Magnussen, Mads Svendsen, Kasper Larsen, Thomas Christensen, Martin Jørgensen, Philip Sørensen og Jess Nykjær. Som det fremgård af billedet var det flere præmie deltagere, i gruppen. Helt i klubbens ånd var der ingen klub kammerater, der slog den anden fordi den anden person var bedre. Vi tabte selvfølgelige med vilje hver gang. Men en ganske hyggelig aften havde vi da. Thomas var den som viste de bedste takter og fik en flot 3. plads. 

lyn i Middelfart

Klubmesterskaberne i Nr. Åby den 11/01-2018 bliver selvfølgelige vundet af den person, som flest klub kammerater vælger at tabe til. Med vilje selvfølgelig.