John Dahlberg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stort til lykke til John Dahlberg. Han er årets frivillige leder Middelfart Kommune. 
Historien om John Dahlberg er ganske særlig. Næste år har den tidligere lærer på Nørre Aaby Skole stået i spidsen for skoleskak i 50 år! Det er i sig selv en bedrift. Endnu mere imponerende er, at Nørre Aaby Skole i flere årtier har været med helt fremme i toppen af Dansk Skoleskak.
John bruger bl.a. skak som pædagogisk redskab til at lære tosprogede elever dansk. Han fortæller også historier, der gør skak levende og nærværende.
Han er en ildsjæl, der ser hvert enkelt barn, og formår at få alle til at se egne styrker.
John har med sit gåpåmod, sine lederevner, tålmodighed og enorme arbejde, den primære ære for at Nørre Aaby skoleskak og juniorskakklub er så stærk en spiller på Skoleskakscenen i Danmark.