Af Arne Bech Madsen

Efter blamagen i første runde var serie 1 holdet sat op til et forhåbentlig bedre resultat i udekampen mod Sydøstfyn. Det startede stille og roligt med en fornuftig remis på 2. brættet, hvor René delte med sin modstander. Der-efter tog pokker ved et par af vore spillere. Mads spillede som en drøm og vandt pludselig en dronning, samt fik et gevaldigt angreb for to lette officerer. Det så både let og flot ud. Også Davit vandt nu, og minsandten om ikke også Philip kunne notere et helt point, selvom han kort forinden havde været bagud.

Dermed var matchen vundet, og så gjorde det ikke så meget, at Ardak måtte ned. Tilbage sad jeg så. To gange havde min modstander tilbudt remis, selvom han førte med en bonde. Til gengæld havde jeg al initiativet, så vi blev ved. Jeg vandt den tabte bonde tilbage, og da min modstander nu var nede på det halve minuts tillægstid, skulle jeg blot finde gevinsten. Da der pludselig var en bonde i slag, snuppede jeg den. Problemet var dog, at sort nu kunne give en skak med dronningen og efterfølgende indkassere mit tårn. Øv!

Slutcifrene blev dog trods alt 3½ - 2½ til os.

 

Stillingen

Lørdag den 3.november blev der for 43.gang afholdt Fynsmesterskab i skoleskak på Nr.Åby Skole.

Nr.Åby havde 23 deltagere med ud af de 140 spillere fra hele Fyn.

Mads Kondahl Hansen vandt i ældste gruppe uden modstand og er

endnu en gang Fynsmester.

I rækken for 7-8 klasse gik Laura Damkjær videre til D.M., som bedste pige

I 5-6 klasse gruppen var det utroligt spændende. Davit fra Nr.Åby og Alf fra Middelfart vandt 6 kampe og spillede remis indbyrdes.Mesterskabet skulle så afgøres på modstanderpoint, og her havde Davit ½ point for lidt.

Ærgerligt.Han havde spillet så flot en turnering, men han tager nok revance ved D.M. Nedas og Oliver sluttede med 3½ point.

I 3-4 klasse fik Gabrielle en delt 6 plads,som ikke var nok til D:M.

0-2 klasse gav D.M. plads til Lea Wendelboe med en 5.plads, mens Alma

Juhl var tæt på med 3½ point af 6.

Stort stævne med 140 spillere og næsten lige så mange forældre,

Af Jess Nykjær

Den 15,22 og 29. november, har vi ikke noget på pogrammet i klubben. På grund af udebane i holdskak og en aflyst holdskak dato. Samt pokal skak om mandagen er i Frem, hvor der spillers 2 runde d. 26/11. Derfor er der her en lille reklame for aktiviteter.

Den 15/11 er der undervisning i skak-forståelse, for dem der har lyst. Der vil blive gennem gået et par partier. Hvis vi har tid nogle opgaver. Underviser Jess Nykjær.

22/11 Her har vi en handikap lynturnering. Man bliver inddelt i 3 grupper efter styrke. Gruppe 1mod 3 spillere 2-8 minutter. Grupper 1 mod 2 spillere 2 mod 3 spillere 4-6 minutter. Spillere i samme gruppe 5-5. Grupperne inddeles efter lyn styrke. Hvis mange dukker op laver vi bar en 4 gruppe. Alle velkommende.

29/11 analyse af partier, tag et parti med fra Klubtuneringen, Holdturneringen eller anden turnering og vi snakker dem igennem. Dem der ikke gider annalyser kan bare hyggespille.

Vel mødt i Klubben.

 Af Mads Svendsen

 

Årets første kamp for førsteholdet var præget af afbud. Både fra spillerne og fra reserverne og fra reservernes reserver. Derfor fik Brian Magnussen og Mads Kondal debut på førsteholdet. Taastrup der var dagens modstander var nedrykker fra 1. division, og deres styrkeliste lignede dem vi spillede 4-4 mod for 2 år siden. Alle var derfor klar over at der lå en stor udfordring foran os.

Men så kom Taastrups 7 spillere ind af døren. Imponerende nok havde de ingen af de 8 spillere med, som stod på deres styrkeliste, og en var blevet syg. Derfor vandt Mads Kondal sin første kamp for førsteholdet. 1-0

Kampen var pludselig vendt på hovedet. Vi var nu kæmpe favoritter over hele linien. Kun på bræt 1, var differencen kun 50 ratingpoint.

Benny og Jørgensen kom godt fra start fra åbningen og der var ikke rigtig nogen spænding. Bennys modstander fandt aldrig en plan mod Bennys gambit og tabte først en officer og derefter en dronning. Jørgensen fik pludselig Lxf7 til at virke og derefter gik det bare galt for Taastrup-manden. 3-0

Næste mand der kunne indkassere var Jess. Stærkt spil i åbningen vandt først en bonde og derefter en officer. Et par hurtige beslutninger af Jess fik bragt lidt spænding tilbage, men så måtte arbejdshandskerne på igen. 4-0

Brian var en smule nervøs og fik intet udrettet de første 25-30 træk. Det gjorde hans modstander heller ikke. Brian bevægede sig frem på brættet. Han blev ikke forstyrret. Han opstillede et par trusler og kombinerede sig ind til kongen. 5-0

Jeg afværgede selv et par trusler mod min konge slog en kontra, og vidste jeg havde fordel. Det tog mig dog kun 2 træk at smide fordelen væk, og vi endte en i trækgentagelse. 5½-½

Både Kasper og Thomas førte med en bonde og en stilling, men ak..

Kasper havde spillet stærkt og skulle realisere sin fordel. Pludselig røg der et tårn. 5½-1½

Thomas havde opbygget en fin stilling, og fraholdt sin modstander fra muligheder. Han åbnede stillingen op. Skabte en fribonde. Bang! Et tordentræk. Lxh2!! Og stillingen var tabt. 5½-2½

Under morgenmaden regnede vi med stryg. Så fik vi en kæmpe gave, der uden tvivl gør vores sæson nemmere på sigt, men det er en lidt tom følelse vi sluttede med, da vi faktisk var undervejs lignede 8-0.

Nu er sæsonen i gang, og det ligner en række, hvor det kan have stor betydning, hvornår man møder forskellige hold hvornår.

 

 

Af Arne Madsen

 

Serie 1op i den gængse 8-mands gruppe samt en ny med kun 6 spillere på holdet. Det er denne sidste vi er tilmeldt. Det ærgerlige ved det er, at vi ikke kan rykkeop, til gengæld skal der heller ikke findes nogen nedrykker. Vi skulle starte med at møde Assens på hjemmebane, og første smutter bestod i, at Philip ikke mødte frem. Da kamplederen fik fat i ham, fortalte Philip at han først kunne møde frem på et for sent tidspunkt, hvorefter den kamp ville være tabt. I mangel af bedre ideer indsatte vi i stedet Ardak, som så heldigvis gjorde kål på Bent Lerke, Men som man kunne frygte kunne turneringslederen ikke acceptere denne fremgangsmåde. Når spilletiden starter står opstillingen ved magt, så vi måtte i henhold til de gældende regler lade Lerke vinde uden kamp over Philip.

Først færdig var Davit, der helt udspillede sin modstander. Det gik hurtigt, og det så flot ud.

Derefter tog Kaare en remis efter at have stået godt. Ok, men så gik det ellers ned ad bakke. Brian og jeg måtte ned. Førstnævnte efter en hæderlig indsats, jeg efter en noget mere pinlig en af slagsen. Til sidst sad Uffe, og det så mere og mere ubehageligt ud. Da der var mat i to, mistede modstan-deren imidlertid overblikket og tilbød remis!

2-4 efter en generel sløj indsats var ikke lige den start, vi havde håbet på. Det må jo så gå ud over Nyborg og Sydøstfyn, som er de resterende hold i rækken.