Undervisning

Torsdag d. 01-02-2018

Ved Jess Nykjær

Emnet er: Hvordan du træner, med dit skakblad. Med udgangspunkt i det sidste nr.

Nr. 4 - 2017

Vi starter kl. 19.30 efter junior træningen.

Af Martin Lund

 

Torsdag d. 11. januar 2018 blev der igen afholdt Klubmesterskab i Lynskak i Nørre Åby Juniorskakklub. Der blev hurtig delt op i den unge gruppe og den voksne gruppe. Resultaterne fra den unge gruppe vil komme senere. 

I den voksne gruppe var der repræsentation fra flere af vores hold, hvor nogle af spillerne så ud til at være på en svær opgave, da de skulle op imod 4 1. holdsspilere, hvoraf 2 af dem - Thomas Christensen og Martin Jørgensen har domineret Lynskak turneringen i flere år. Dertil var der nye ansigter i form af det nye medlem Jess og Martin Lund, som tidligere har vundet Fynmesterskabet i lyn. Men der var flere outsidere til titlen fx Mads, Kasper og en fremstormende Kaare. 

Spændingen blev allerede skudt i gang i 1. runde, hvor Thomas og Martin J løb ind i hinanden og ligeledes skulle Mads og Kasper mødes. Jørgensen besejrede Thomas, mens Mads og Kasper spillede remis. 

Efter 7 runder var én stukket en smule fra de andre. Martin Lund havde max point, skarpt forfulgt af Martin J med 6, Mads med 5,5, Thomas og Kaare med 5 point. I 8. runde løb Martin L og Mads ind i hinanden i et meget spændende parti og omskifteligt parti, hvor Mads til sidst tabte på tid. Martin L's sejrstime blev dog herefter stoppet af Jess, som i et schweiziske fodboldsforsvar med alle mand helt tilbage fik lokket modstanderens tropper frem, hvorefter tålmodigheden overvandt grådigheden. 

Efter 10. runder var stillingen at Martin L og Martin J havde 9 point. Thomas og Jess havde 8 point, mens Mads kom med 7,5, og der var lagt op til et brag i 11. runde, hvor Martin & Martin løb ind i hinanden. Et aggressivt parti hvor Martin L til sidst til Martin J's konge til at vandret det halve af brættet før den til sidst var mat i 2. 

Da Martin Lund tog 2 pinde i de sidste kampe, endte han med at blive den nye Klubmester i lynskak, mens Thomas og Martin J delte 2- & 3. pladsen. 

Slutstillingen:

1. Martin Lund (12)

2.-3. Thomas Christensen (11)

2.-3. Martin Jørgensen (11)

4. Jess Nykjær (10)

5. Mads Svendsen (9,5)

6.  Kaare Veng Basse (8)

7. Kasper Larsen (7,5)

8. Arne Madsen (6)

9. Brian Magnussen (5)

10. Uffe Lauridsen (4)

11.-12. Ardak Grigorian (3)

11.-12. Ulrik Vendelbo (3)

13. Philip Sørensen (1)

 

Værd at bemærke er også den flotte præstation af Kaare, som efter 6 runder havde 5 point og formådede at komme i top 6, selvom han var rangerede som nummer 9. 

En rigtig hyggeligt aften med masser af liv på en rolig torsdag. En tak til John Dahlberg, som styrede den unge gruppe, mens Carsten Sørensen styrede den voksne. 

Af Jess Nykjær

 

Over Jul og Nytår har undertegnede deltaget i diverse lyn og hurtigskak tuneringer. Her kommer en lille opsummering. Den 28/12-2017 var der Frem Open, Brian og Jess var med. Med afvekslende resultater. Brian lavede en lang, lang rokade så slap han heldigvis af med en masse belastende rating. Pludselig er der dukket et Elo tal op ud for hans navn, så velkommen i klubben. Det får han brug for, når vi smutter til Tjekkiet. Undertegnede var for første gang i øverste gruppe. Det startede rigtig godt med at jeg bankede Kristoffer Dyrgaard. Senere kom der nogle nuller, da vekslende modstander var så flabet at slå, nogle brikker der slog i slag, men alt i alt en godkendt turnering.

Den 30/12-2017 stod den på Tysklands tur med Sven Judas. Det var ganske hyggeligt, selvom jeg var en smule irriteret, da jeg tabte 3 partier i den indledende runde, hvorefter jeg måtte tage til takke med at vinde C-gruppen. Heldigvis havnede de 3 sejrende i gruppe A og B, her i blandt Svens kammerat, der vandt gruppe-B. Sven skal selvfølgelige have et stort tillykke med de flotte chokolade nisser, han vandt med sin 3 plads, i gruppe-C. Det var alt i alt en hyggelig dag i det tyske, hvor mit tysk blev bedre og bedre, i takt med antallet af øl der flød inde bors. Til sidst var det nærmest flydende.

Nu kommer vi til den 05/01-2018. Hvor jeg var nået til Middelfart. Nr. Åby var den fynske klub der deltog, med flest deltagere. 8 mand høj, Kaare Basse, Brian Magnussen, Mads Svendsen, Kasper Larsen, Thomas Christensen, Martin Jørgensen, Philip Sørensen og Jess Nykjær. Som det fremgård af billedet var det flere præmie deltagere, i gruppen. Helt i klubbens ånd var der ingen klub kammerater, der slog den anden fordi den anden person var bedre. Vi tabte selvfølgelige med vilje hver gang. Men en ganske hyggelig aften havde vi da. Thomas var den som viste de bedste takter og fik en flot 3. plads. 

lyn i Middelfart

Klubmesterskaberne i Nr. Åby den 11/01-2018 bliver selvfølgelige vundet af den person, som flest klub kammerater vælger at tabe til. Med vilje selvfølgelig.

Af Martin Lund

 

7 friske fyr og en meget træt holdleder drog d. 17. december til Sjælland, hvor Holbæk ventede på os med deres 1. hold af bundsolide mesterspillere. Vi havde 3 reserver med, da vi ofte er hårdt ramte i slutningen af december - heldigvis kan vi igen i år bryste os med, at reserverne spiller rigtig godt. 

Men vi skal til det, ellers ender denne historie med at vare indtil Påske. 

Vi startede godt ud, hvor jeg vil mene at de fleste stod bedre end deres modstandere. Mads på 2. bræt fik en masse spil med de sorte brikker. Kasper have hurtigt fået et godt pres, hvor hvid ikke rigtig ville noget. Carsten stod i mine øjne klart bedst og Jacob spillede friskt og skød sine bønder frem.  Dertil havde vi Thomas og jeg som havde en lille fordel, mens Jess og Jørgensen stod lidt mere presset. En fin start, hvor man godt kunne have frygtet, at vi blev rullet. 

Carsten var den første, som var færdig. Han pressede godt på og vandt også en bonde efter dronningebyt. Desværre overså han en manøvre fra sin modstander, hvor han fik byttet to officere af for et tårn - og ikke nok med det ville han forceret miste mere materiale. Havde Carsten lidt tidligere hevet i håndbremsen og spillet h3, hvormed modstanderen ikke kunne drille med Sg4, så vil jeg mene, at modstandere ikke rigtig har noget at skyde med. Det er selvfølgelig svært at sige, men min vurdering er, at Carsten stille og roligt bare presser livet ud af sin modstander. Et tab endte det med. 

Kasper blev den næste, som fulgte trop, og det var heller ikke positivt. Kasper havde modsat Carsten hevet i nødbremsen, hvor man måske skulle have overvejet det modsatte. Kasper havde fået sine bønder højt op på dronningefløjen, og alligevel turde modstanderen godt rokere langt. Da jeg var over at kigge, synes jeg Kasper stod klart bedste og modstanderen med de hvide brikker havde ingen trusler. Men skak er således at alt kan ændre sig, og pludselig fik han en masse spil, som resukterede i at Kasper stille og roligt tabte terræn og materiale. Øv!

Jess spillede remis efter at have været presset det meste af tiden. Jeg så det ikke, men jeg tror det endte med træktvang. Det var vigtigt, da flere stod mindre godt, dog kunne vi trøste os ved at Jørgensen havde fået overtaget og Mads førte med en bonde. 

Thomas var kommet i gevaldige problemer efter han overså en smart træk, hvor modstanderen vandt en bonde. Det ændrede spillet fuldstændig fra, at Thomas stod en smule bedre til tykt til tab. Tror vi var flere, som havde afskrevet nogen point fra vores topscores side, og jo flere træk der blev rykket desto mere sort så det ud. MEN i Nørre Åby Juniorskakklub giver vi aldrig op. Dertil tror jeg at modstanderen havde sat et point på kontoen lidt for pludselig, da han tillod Thomas en forceret mat i 2, hvilket Thomas selvfølgelig tog imod. En dejlig julegave og stillingen blev pludselig ændret til 2,5 - 1,5 til Holbæk. 

Jacob spillede remis i en stilling, hvor det svingede meget. Jeg så ikke så meget af det, da jeg var i gang med at brugte diverse midler til at friske mig selv op bl.a. virkelig sure clementiner. Da jeg var derover så han noget presset ud, men Jacob sagde dog, at han havde noget spil efter han fik tvunget en dronningeafbytning. 

Ulykken sket desværre på 2. bræt, hvor Mads havde stået bedst 75 % af spillet, og hvor hans modstander havde brugt rigtig meget tid. Det forlyder fra pålidelige kilder, at Mads afgav sin bonde og afviklede til et slutspil, hvor han havde set en gevinst. Det havde han også, men desværre var det ikke for ham selv. Vi måtte se vores 2. bræt lægge sin konge ned, og det gjorde ondt, da vi havde håbet på point herfra. Især efter gaven som Thomas havde skaffet. 

Jørgensen stod som sagt presset i starten, men da modstanderen spillede nogle upræcist havde det vendt spillet, og Jørgensen fik presset. Til sidst kunne han måske havde afgjort det hurtigere, men det var et super fint parti af ham, og han vandt sikkert. En god sejr at få ind på kontoen efter en mindre heldig præstation i Kalundborg.

4-3 til Kalundborg og tilbage sad jeg. 

Mit spil var lidt op og ned. Jeg stod fint i starten og spiste en pastasalat, hvilket åbenbart ikke gavnede min koncentration men medførte at spillet blev meget lige igen. Lidt senere kom vi ud i en kompleks masse-afbytning, hvor jeg spiste halvdelen af min marsbar + drak resten af min cola efter en forfærdelig syrlig clementin. Så kom min modstander til at stå lidt bedre. Dåsen blev fyldt op med vand, og idet valgte min modstander en forkert plan, hvor jeg fik byttet de sidste officere af, og hvor hans ene bonde stod helt alene. Vi endte ud i et slutspil med D + 3 bønder imod D + 2 adskilte bønder. Jeg skal ikke lyve her og sige, at jeg var sikker på en gevinst - det var jeg ikke. Og alle de planer jeg forsøgte virkede ikke. Men jeg fik byttet en bonde af, snydt hans dronning væk fra hans konge, som min dronning isolerede og derefter kunne jeg efter nogle skakker få placeret min konge, så der ikke var flere skakker og efter nogle træk tvunget en dronningafbytning. En dejlig sejt, ikke kun for mig selv men også for vigtigheden af 4-4 og at vi stadig kan sige at vi er ubesejret i denne sæson. 

Nu vil 1. holdet + reserver gå på juleferie. 

GOD JUL! :-)

 

Af Carsten Sørensen

Med 30 – 35 deltager i vores Juleafslutning må vi sige at tilslutningen har været meget tilfredsstillende.

Vi startede med lidt sjov-skak, hvor alle deltagerne blev inddelt i 2 hold (Inder-holdet & Yder-holdet)

Yder-holdet kom bedst fra start og førte stort langt det meste af kampen, men blev indhentet af Inder-holdet på målstregen.

Kampen endte hermed uafgjort og præmierne (chokoladenisser) gik derfor til børnene på begge hold.

Efter kampen var der Gløgg & Æbleskiver, samt kaffe/the, øl & vand.

Mens Æbleskiverne blev indtaget med stor fornøjelse var der præmieuddeling:

Klubmester: Carsten

Klubmester for Junior: Davit

Året spiller: Thomas

Særlige præmier:

Årets ihærdige medlem: Jess

Skoleskak hjælpere: Lotte & Suzannah

Herefter var aftenen til fri afbenyttelse.

Der blev bl.a. spillet Sequence, kort og forskellige former for skak.

Boldene i gymnastiksalen blev også brugt flittigt.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften hvor alle hygge sig.

Tusinde tak til alle der deltog og for jeres gode humør.

Alle klubbens medlemmer ønskes

En Glædelig Jul samt et fortryllende Nytår

Venlig Hilsen

Nørre Åby Juniorskakklub

Carsten Sørensen (formand)