Sikke nogle overraskelser der har været under hele klubturneringen, vil nogle nok sige, men der vil jeg nok hellere ind på at der bare er nogle der har spillet bedre end hvad deres ratingtal indikere og andre har ikke levet op til deres ratingtal.
Brian der blev højdespringeren med en rating gevinst på hele 95 var en af dem der gjorde sig mest bemærket, og det kunne have været blevet til meget mere, hvis han lige havde trækket vejret dybt og brugt et par ekstra minutter ind imellem, bl.a. Brians spil mod Martin vagte stor opmærksomhed indtil det gik lidt for stærkt for Brian. Ellers meget solidt spil af Brian
Mads havde også spillet godt mod mange af os, jeg havde selv vanskeligt ved at få overtaget mod ham, og Jess var meget vist nok det man kalder meget heldig. Men at Martin skulle ned mod Mads var nok den største overraskelse i hele turneringen. Flot spil af Mads gav ham 81 rating point og titlen som Juniormester. Stor tillykke.
Arne spillede bare godt og solidt gennem hele turneringen, han snublede et par enkelte gange. Det virker som om at han er ved at være tilbage til fortidens styrke omkring mestertitlen. Arne fik mange af os ud på dybt vand med hans rolige og solide spil. 23 rating point ind på kontoen og en fortjent delt 3 plads.
Davit er en ung spiller der kan blive voldsom farlig at spille imod, hvis han får lagt sin ”skoleskak stil” lidt på hylden. Arne fik en lille smagsprøve på Davit´s evner og måtte nøjes med ½. Villy & Phillip fik ikke en chance mod den unge mand, der med stor respekt kan indkassere 12 rating point.
Uffe var som sædvanlig skarp i sit spil, men når vi når hen sidst på aftenen, så taber han desværre koncentrationen. Men det betød ikke er det er nemt at vinde over Uffe tværtimod, så havde vi vist alle udfordringer mod ham. 4,5 point blev det til og en delt 3 plads. betød af Uffe måtte aflevere hele 6 rating point.
Phillip spillede til tider ganske fornuftigt og han nåede da også at skrabe et enkelt point sammen. Phillip er så bange for at komme i tidsnød at han ved et partiernes afslutning, endte med 3 minutter mere end da han startede, tegner ikke godt for ham. Så Phillip brug din tid fornuftigt, så kommer ettallerne flyvende. Farvel til 20 rating point.
Willy var den eneste udefrakommende spiller der deltog i vores turnering. Nu kender jeg ikke Willy som sådan, men kunne da se at han gav nogle af vores spillere en del at tænke over. Et velfortjent point til Willy der gik 38 rating point ned.
Jess havde en turnering hvor han generelt spillede hurtigt, det betød desværre også at han kom ud i stormvejr et par gange. Bl.a. mod Brian var det tæt på at gå galt og ikke mindst mod Mads, der kun var et enkelt træk fra sejren og alligevel valgte at aflevere point til Jess. En flot 2. plads blev det til, men må alligevel aflevere 42 rating point, da hans forventet score på 6,4 point var svær at indfri.
Martin blev vel turneringens største overraskelse, med en forventet score på 6,35 og kun 3 point ind på kontoen kostede det hele 100 rating point, av for den. Martin spillede generelt meget hurtigt og fantasiløst, hvilket flere af modstanderne benyttede sig af. Martin var dog heldig et par enkelte gange, at det ikke gik værre. På med vanten igen og husk at bruge tiden fornuftigt.
At undertegnet kan kalde sig Klubmester, var ikke helt nemt og slet ikke noget jeg havde set komme. Martin, Jess & Arne var nok de konkurrenter jeg frygtede mest på forhånd, men det skulle vise sig at det går ikke altid som man forventer. Mod Arne kom jeg dog hurtigt i vanskeligheder hvor jeg måtte gi dronningen for 2 officerer, men et offer og en langsigtet mat i 8 træk indfriede lidt heldigt pointet. Davit havde jeg lidt problemer med at få overtaget på og mod Mads kunne jeg slet ikke finde en plan, men rutinen i slutspillet gjorde at jeg kunne trække det længste strå. Jess og jeg havde meget lige spil, indtil Jess overså et voldsomt angreb på kongefløjen. Uffe måtte jeg kæmpe en hel del for at få overtaget og det blev da også først i slutspillet at partiet blev afgjort. Brian var det nemmeste point (han kom aldrig, så point uden kamp) Martin som jeg troede skulle være den sværeste kamp, endte med at jeg bare stod bedre og bedre for hvert træk der blev taget og efter et tårntræk hen på en åben linje, som Martin ikke havde set ??? var det bare spil til et mål. 60 rating point at tilføje er vel fortjent med 7 ud af 7 mulige.
Carsten.